Kursusform
Brugen af IKT i undervisningen er i dag et krav i bekendtgørelsen. IKT
skal tænkes ind i hvert enkelt fag; dog ikke for teknologiens egen skyld,
men fordi IKT både kan skabe bedre læring og bedre faglige resultater.
Men hvordan kommer man igang? Alt for tit har vi hørt lærere, der
har deltaget i kompetenceudviklingsforløb, udtale: "Ok, nu har jeg
lært det. Men hvad bruger jeg det så til?"
Edular tilbyder modulbaseret kompetenceudvikling indenfor IKT med fokus på
det nødvendige samspil mellem IKT, fag og didaktik. Edular lægger
i sin kursusform vægt på, at der inddrages både den tekniske
og den pædagogiske dimension i brugen af IKT i undervisningen. Derudover
er det vigtigt, at du som kursusdeltager får lov til at arbejde med IKT
i praksis og tænke det ind i netop din undervisning og tilrettelæggelsen
af denne.
| Forløbet er baseret på syv individuelle
moduler med et fælles tema. Modulerne
er bygget op omkring en række hands-on workshops, hvor deltagerne
arbejder med integrationen af IKT i undervisningssituationer i praksis.
Deltagernes forskellige niveauer og forudsætninger tilgodeses ved
en differentieret tilgang til emnerne, således at alle med
garanti går fra hvert modul med et værdifuldt udbytte.
Læs mere om målgruppen. |
 |
 |
Edular vægter ligeledes samspillet mellem IKT og lærerens egen forberedelse,
både konkret i forhold til udvikling af materialer, præsentationer
osv. men også i forhold til eksempelvis samarbejde med andre undervisere,
administration af tid, planlægning osv.
Open source / gratis software
Det er vigtigt, at det er nemt at komme igang med at bruge IKT i sin undervisning.
Derfor er de værktøjer, deltagerne undervises i, nøje udvalgt
ud fra bl.a. overvejelser omkring brugervenlighed og tilgængelighed. Men
det er også vigtigt, at det for skolen/uddannelsesinstitutionen er nemt
(og billigt) at komme igang med at bruge IKT. Derfor er målet for Edular
samtidigt at reducere omkostningerne til software til et minimum, hvorfor vi hovedsageligt
bruger open source eller andet gratis software.
Videndeling og support
Edular bruger 'Learning Management Systemet' "Moodle" til at understøtte
kursusforløbet. Her vil der være adgang til de værktøjer
og vejledninger, deltagerne arbejder med i løbet af kurset. Der vil også
i Moodle være mulighed for dialog deltagerne imellem fra modul til modul.
Derudover vil Moodle blive brugt til support, eksempelvis til spørgsmål
om brugen af værktøjerne, til deling af gode ideer eller erfaringer
som deltagerne har lyst til at dele m.v.
Kursusforløbet baserer sig på en sammensætning af oplæg,
hands-on workshops, dialog, videndeling og etableringen af showcases til opsamling
og erfaringsudveksling.
Hvordan modulerne er programsat, og hvad deres indhold er mere konkret, kan du
læse om under
modulopbygning og
moduler.